Sundhedspersonale skal blive bedre til at spørge til mænds rejsning.


Mange mænd oplever rejsningsproblemer. Usund livsstil er ofte årsagen. Sundhedspersonale er ikke rustet godt nok til at rådgive om seksuel sundhed, viser ny ph.d.-afhandling. – Omkring 30 procent af mænd i 65-årsalderen oplever rejsningsproblemer. Og blandt mænd over 70 år, er det kun 20 procent, der slet ikke oplever nogen former for problemer med rejsningen. Men tallene kunne se meget bedre ud, påpeger Helle Gerbild, forsker fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Hun forsvarte tirsdag 13. april en ph.d., der handler om mænds rejsningsproblemer. Helle Gerbilds forskning viser, at mænd kan forbedre deres erektion ved at dyrke konditionstræning 4 gange 40 minutter om ugen i et halvt år.

-Den del af hendes forskning har ramt overskrifterne i nyhedsmedier over hele verden de seneste par år. Men min ph.d. viser også, at mænd med rejsningsproblemer har brug for mere vejledning om seksuel sundhed, når de møder sundhedsvæsenet, siger Helle Gerbild.

Samtale om seksualitet kan gavne mænds sexliv og livskvalitet
– Sundhedspersonalets manglende vejledning om seksuel sundhed kan få stor betydning både for mændenes sexliv og helbred. I 3 ud af 4 tilfælde er åreforkalkning årsagen til problemer med rejsning, fordi tilførslen af blod til penis forringes på grund af dårligt kredsløb. Det kan komme med alderen og kan forværres af manglende motion, overvægt og rygning, siger Helle Gerbild. Sundhedsprofessionelle skal i højere grad turde stille spørgsmålet: ”Hvordan går det med din morgenrejsning”. Det kan give anledning til at samtale om, hvordan mændene kan opretholde et sexliv trods rejsningsproblemer med alle de positive følgevirkninger, det har for selvværd og parforhold. Men det kan også medvirke til at opspore alvorlige sygdomme 2-3 år i forvejen, siger hun. Blodkarrene i penis er mindre end i resten af kroppen. Derfor kan rejsningsproblemer faktisk være med til at afsløre åreforkalkning andre steder i kroppen før tid. Det kan for eksempel være i forhold til hjertesygdomme, der er den hyppigste dødsårsag i verden, siger Helle Gerbild.

Mænd savner vejledning om rejsningsproblemer
– I forbindelse med hendes ph.d. har Helle Gerbild interviewet mænd, der var i hjerterehabilitering. Mændene var overvægtige, havde forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. Og så havde de rejsningsproblematikken inde på livet. Jeg interviewede mændene om deres oplevelser med de sundhedsprofessionelle, de havde mødt i sundhedssystemet. Stort set ingen af mændene havde mødt sundhedsprofessionelle, som havde talt med dem om, hvilken betydning deres sygdom kunne have for deres seksuelle funktion, siger Helle Gerbild. Mændene havde typisk fået råd og vejledning om, at de kunne forlænge deres liv ved at dyrke motion. Men det er svært at forholde sig til, at sund livsstil kan have betydning 20-30 år ud i fremtiden. – Mændene syntes, det var meget mere motiverende, at et halvt års motion kunne reducere deres rejsningsproblemer. Det har betydning for mændenes maskulinitet, livskvalitet og parforhold, fordi rejsningsproblemer opleves af mænd som en sårbarhed, siger hun.

Sundhedsprofessionelle savner viden om seksuel sundhed
– De mænd med rejsningsproblemer, Helle Gerbild interviewede, efterspurgte sundhedsprofessionelle, der er uddannede, kompetente og agerer professionelt på området seksuel sundhed. Derfor lavede Helle Gerbild en undersøgelse blandt næsten 600 studerende, der er ved at være færdige med en uddannelse til sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut.

– De fleste af de fremtidige sundhedsprofessionelle rapporterer, at de har behov for mere basal viden, kompetence, kommunikationstræning og uddannelse på området seksuel sundhed, siger Helle Gerbild. Rejsningsproblemer er et tabuemne i samfundet. Både på sundhedsuddannelserne, i sundhedssystemet, men også i forskningen. Jeg vil gerne gøre op med den tabuisering, siger Helle Gerbild. Det er relevant at italesætte på alle områder, hvordan sygdom og sundhed påvirker seksuel funktion. Hvad enten det handler om forebyggelse, behandling eller rehabilitering, siger hun.

– Sygdom påvirker seksualitet. Alene ved at snakke om det bliver det lettere at håndtere. Derfor er det også vigtigt, at fremtidens sundhedsprofessionelle bliver godt klædt på i forhold til seksuel sundhed, så de professionelt kan møde borgere og patienter også indenfor det område, siger Helle Gerbild. Helle Gerbild er ansatt i en 30% stilling ved institutt for atferdsvitenskap i prosjektet seksuell helse, hvor hun skal utvikle to emner innen seksuell helse. Ta kontakt med Helle heng@ucl.dk eller prosjektleder Hilde Lunde hlunde@oslomet.no .  

Hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har hun udviklet en diplomuddannelse i rehabilitering af seksuel sundhed – Ta kontakt med Helle heng@ucl.dk


Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *